Karrebæk

Karrebæk

– når grønt er sjovt

Spejderhjælpen 2015 – Kampen starter i køkkenhaven

15. september 2015 · Gruppe, Ulve · Skrevet af karrebaek

Spejderhjælp

I 2015 samler Spejderhjælpen ind til Malawi, hvor nogle af verdens fattigste bor. For 250 kr. kan vi ændre livet for en familie i Malawi. Det er prisen på en køkkenhavekasse, som kan sikre familien mad og salg på markedet.

Tænk, hvis du ikke fik nok at spise, hvis du gik sulten i seng og hvis du måtte finde mad i naturen. Sådan er det for mange børn i det afrikanske land Malawi. De sulter og uden mad nok mangler man energi og kræfter til at gå i skole og til at lege.

I 2015 tjener Spejderhjælpen penge til at give familier i Malawi køkkenhaver. Det koster kun 250 kr. at give en familie en køkkenhavekasse med blandt andet en skovl, en hakke, en vandekande og nogle frø. Køkkenhaven, som familien kan lave betyder, at børnene ikke længere skal sulte, men i stedet kan få lækre grøntsager at spise.

https://www.facebook.com/Spejderhjaelpen

Spejderne i Karrebæk er også med til denne indsamling. Hver spejder har fået et arbejdskort, hvor der holdes styr på, hvor mange penge spejderen samler ind. Idéen er, at spejderen gør små tjenester, som forældre, naboer eller andre betaler for.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*